Dette billede af Lars Løkke Rasmussen og mig på Kongens Nytorv i går er et glimt fra Moderaterne`s valgkamp. Men det er også et billede af et tiltrængt opgør med politisk vanetænkning. For år tilbage var vi formænd for hver sit parti og i en lang periode i regering sammen baseret på de såkaldt blå borgerlige partier.
Når jeg har tilsluttet mig Moderaterne og nu opstiller til Europaparlamentet, er det fordi der både i dansk og europæisk politik er brug for at samle moderate liberale, konservative og andre, som ønsker at føre politik fra midten og bryde med blokpolitikken.
Nye tider og nye udfordringer kræver politisk nytænkning.
🇪🇺 I morgen, søndag d. 9.juni, går vi og stemmer til Europaparlamentsvalget – og du må meget gerne stemme personligt på mig.
Der er brug for moderate politikere i EU, der fra midten af europæisk politik kan skabe reformer og fornyelse for et bedre Europa og for at bevare vores liberale demokrati.